http://localhost/c/journal/get_articles?templateId=NYHEDER&orderBy=displayDate&groupId=13457&delta=8&languageId=en_US
02.01.12

MiljøTeam indsamler nu også dagrenovation i Viborg kommune

Med virkning fra årsskiftet har MiljøTeam øget sit samarbejde med REVAS.

MiljøTeam har siden 2005 kørt affald fra alle genbrugspladser i Viborg kommune for REVAS, og nu udvides engagementet til også at omfatte indsamling af dagrenovation i 5 ud af 6 distrikter i Viborg kommune.

Viborg Kommune har ca.. 34.000 husstande. Der er tale om en entreprisekontrakt med en løbetid på minimum 4 år frem til udgangen af 2015, og den repræsenterer en samlet entrepriseværdi på mere end 40 mio. kr.

Opgaven giver beskæftigelse til 25 nye medarbejdere i MiljøTeam, der får base i en nyetableret afdeling på Fabrikvej 16 i Viborg.